Laila Mariann Hansen 2018-07-30T09:39:52+00:00

 

Laila Mariann Hansen   mail Telefon Web

 

Chefkonsulent, InnovationSilkeborg

 

Laila Mariann Hansens spidskompetencer er kort fortalt: Innovation og kommunikation. Det er også de to fagområder, hun arbejder med hos InnovationSilkeborg.

Hos InnovationSilkeborg er Laila konsulent på flere offentlig-private udviklingsprojekter og elsker både at tilrettelægge og facilitere innovationsprocesser. Hun kommer senest fra en stilling, hvor hun stod i spidsen for et stort organisationsudviklingsprojekt i Silkeborg Kommune. Her var innovation omdrejningspunktet. Laila var bl.a. med til at uddanne kommunens ledere og projektledere i innovationsledelse, og hun har ekspertviden om innovation både på det strategiske og operationelle niveau.

Oprindeligt er Laila uddannet cand.phil. i kommunikation fra Ålborg universitet med speciale i værdibaseret ledelse. Derudover har hun efteruddannet sig på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Siden er hun blevet certificeret innovations- og projektleder.

Med omkring 20 år på arbejdsmarkedet har Laila oparbejdet en solid erfaring. Det er nemlig ikke så lidt, hun gennem årene har kastet sig ud i. I mange år har hun arbejdet som kommunikationskonsulent i det private, men i det offentlige har hun også prøvet kræfter med rollen som både HR- og udviklingskonsulent.

Kort sagt: Laila er en ildsjæl, som brænder for at skabe udvikling gøre en positiv forskel for dem, hun arbejder for – og lige nu kommer det heldigvis InnovationSilkeborg og foreningens medlemmer til gode.