Om foreningen 2018-08-04T10:39:46+00:00

Hvem er InnovationSilkeborg?

InnovationSilkeborg er en forening, der medvirker til at skabe vækst og udvikling via innovation i Silkeborg-området.

Det gør vi ud fra vores tre overordnede mål om at:

Udbrede innovationskultur
Vi arbejder benhårdt på at udbrede innovationsviden, innovationsprocesser- og metoder ved at tilbyde skræddersyede innovationsforløb, kurser, uddannelse og 1-1 sparring samt ved at inspirere virksomheder gennem vores netværksarrangementer og events.

Være katalysator for vækstsamarbejder
Vi agerer katalysator for udviklingssamarbejder mellem private virksomheder og Silkeborg Kommune ved at gøre det nemmere at udvikle, teste og implementere innovative og værdiskabende løsninger og samarbejder.

Medvirke i strategiske udviklingsprojekter
Vi bidrager, sammen med vores medlemmer, i forskellige udviklings- og vækstfremmende tiltag, der skabes i Silkeborg-området. Herunder f.eks. Silkeborgs vision om at være hele Danmarks outdoor hovedstad.

Læs om dine fordele ved at være medlem i InnovationSilkeborg her.

Alle kan være med

Et medlemsskab koster mellem 3.000-10.000 kr. om året. Alle kan være med, så det er bare om at komme i gang.

Vi gør en dyd ud af at lære vores medlemmer godt at kende. På den måde kan vi nemlig bedre hjælpe dig og din virksomhed med at imødegå udfordringer, løse problemer og se muligheder. Lad os også gerne høre fra dig, så du kan få styrket innovationskraften i din virksomhed!

Du er velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe eller til at booke et uforpligtende møde med os. Vi holder til på 2. sal på Det gamle Rådhus på Torvet i Silkeborg, og vi er altid parat til at fortælle om foreningen og de mange muligheder, et medlemskab kan give dig!

Vi er kun lige begyndt

Foreningen startede op i oktober 2016. Nu er vi 4 ansatte og 117 medlemsvirksomheder, og vi glæder os gøre Silkeborg til stedet, hvor innovation og stærke samarbejder stortrives.

Du vil opleve, at vi er en forening i rivende udvikling. Vi er stærkt optaget af, at vi får udviklet præcis de tilbud, som vores medlemmer har brug for. Så har du input til nye tilbud, du mener, vi skal have på hylderne, hører vi altid gerne fra dig.

Uanset hvad behovet er, står vi klar til at rådgive dig og din virksomhed!

Vil du vide mere?

Morten Bierbaum

Direktør

Mail   Telefon   Web

Læs vores vedtægter:

Læs vores cookie- og privatlivspolitik: