Tilbage til nyheder

Succes med Social Selling får man ikke ved at forstå, hvordan LinkedIn virker

Ville et kursus i, hvordan man bruger telefonen som salgsværktøj også handle om, hvordan telefonen virker? Sociale medier bliver i højere og højere grad et moderne salgsværktøj – her kommer der 8 trin til succesfuld social selling fra Per Lolk fra Innovation Lab, der underviser på Social Selling Workshop den 9. oktober.

Det helt store spørgsmål er, hvordan vi kan overføre den mangeårige salgs- og marketing træning til den måde, som vi laver salg og marketing via sociale medier på, så vores social selling bliver lige så succesfuld.

Udfordringen er nemlig ofte, at man ikke har meget at gøre med; man kan have svært ved at afkode, om kunden er ramt, når kommunikationen foregår bag en skærm – ligesom man også sjældent har mulighed for, at analysere hvilken situation kunden præcis er i. Det medfører desuden, at vi ikke har mulighed for at justere vores kommunikationsmetoder undervejs ud fra en hurtig analyse baseret på hvad vi ser og hører.

Med andre ord: du har ikke muligheden for at gøre stemmen dybere, hvis du vil virke troværdig. Eller tale hurtigt, hvis du vil indikere, at du brænder for gøre en masse for kunden. Der er heller ingen der husker dig, selvom du har taget røde sko på til lejligheden.

Det er altså i den online dialog – og ikke de sociale medier rent teknisk – vi skal trænes i. Vigtigere end at lære alle detaljer af LinkedIn er det nemlig, at man kan lave kommunikation, der rammer de mennesker, som man gerne vil kommunikere til – så de har lyst til at starte en dialog med dig, selvom det foregår online. Men hvordan gør man det? En generel anbefaling kan se således ud:

  • Skab overblik over, hvordan du på nuværende tidspunkt kommunikerer med dine kunder online – “tone of voice”, stemning, svartider, længden af dine svar., hyppigheden af dine opslag mv.
  • Spørg i samme omgang dig selv, om du rammer dem, du gerne vil ramme med dine online aktiviteter. Hvis ikke, så gør dig nogle tanker om, hvordan du rammer dem endnu bedre (det burde du under alle omstændigheder gøre) – herunder både ift. kommunikationsmetoder (se. pkt. 1), men også ift. de salgsfunktioner, som de forskellige platforme udbyder.
  • Få klarlagt din egen og virksomhedens brand – skinner det også igennem online eller kan du gøre det bedre?
  • Vælg en platform, der passer til dine kunder. Dan dig et overblik over udbud og skab et billede af, hvem der færdes på hvilke platforme, hvordan de bruger dem – og hvornår de bruger dem. Er du på de rigtige platforme ift. dine kunder? Fint. Hvis ikke? Overvej at flytte.
  • Nu har du valgt en eller flere platforme. Så er det tid til, at få styr på teknikken på brugerniveau. Når det er gjort, kan du kaste dig ud i Social Selling.
  • Test dine fund fra punkt 1, 2 og 3 af…og evaluér.
  • Forbedr, test det af igen…og evaluér
  • Forbedr, test det af igen…og evaluér. Husk at se social selling som en cirkulær proces. Du bliver aldrig færdig med din finjustering – teknologien ændrer sig med lynets hast, og det gør dine kunders forventninger/ønsker også.

Det kan lyde kompliceret – og det er det i sagens natur også. Det er et helt nyt sæt af kompetencer, som der skal bygges op i din salgs-og marketingafdeling. Men starter man med at få det basale på plads, indarbejde det i det daglige arbejde og huske at det er okay at asfaltere imens man kører i den online salgsverden, så bliver det nemmere og nemmere efterhånden. Hvem ved – med tiden kan det måske ende med, at det “bare bliver noget du gør” uden helt at tænke over, at du skal gøre det på den måde….lidt ligesom sælgere i den fysiske verden.

Har du brug for at kickstarte Social Selling i din virksomhed? Så kan du stadig sikre dig en plads på workshoppen den 9. oktober.

Du kan læse hele Per Lolks blogindlæg om Social Selling her.

Dato: 01-10-18

2018-10-09T17:04:23+00:00