Tilbage til nyheder

Inspirerende forårsprogram

Forårsprogrammet skydes i gang med et indblik ind i fremtiden og byder på både inspirerende kurser, højaktuelle emner  og indsigt via spændende netværks og foredragsarrangementer

3. feb: Hvad kommer kunstig intelligens til at betyde i fremtiden?

Netværksarrangementet den 3.februar, vil give dig et indblik i AI’s styrker og svagheder, hvilket overvejelser man bør have forud for at anvende AI, og bud på hvordan man konkret kommer i gang. Desuden vil foredraget se på de nyeste forskningsstrømninger indenfor AI, som giver et indtryk af hvad vi kan forvente at se i fremtiden.

Oplægget leveres af Thomas Bolander, der er professor ved DTU og forsker i logik og kunstig intelligens. Thomas er fornyligt udkommet med den anmelderroste bog ”Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens”, og modtog i 2019 H.C. Ørsteds Sølvmedalje for fremragende forskningsformidling.

Læs mere og tilmeld dig her 

4. marts: 4-dages arbejdsuge – hvordan er det overhovedet muligt?

Der er i disse måneder megen snak om 4-dages arbejdsuge efter at flere danske virksomheder er gået over til kun at arbejde 4 dage om ugen samtidig med, at de forbedrer bundlinjen markant.

Men hvordan er det overhovedet muligt at spare 20% af arbejdstiden – uden at det går ud over kvalitet og innovation i virksomheden?

Det ved Pernille Garde Abildgaard alt om. Pernille Garde Abildgaard er forfatter og executive rådgiver indenfor arbejdsglæde, effektivitet, livskvalitet og work-life balance, og har udgivet to bøger om emnet: ”Fokus giver frihed – gode arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser” (2018) og ”Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige” (2019).

Pernilles oplæg vil – udover en kort beskrivelse af, hvordan en 4-dages arbejdsuge kan se ud i praksis – også handle om, hvordan kan du kan arbejde mindre og nå mere. Foredraget er et inspirerende og lærerigt indblik i den nyeste hjerneforskning, arbejdspsykologi og adfærdsforskning og viser, hvordan du i højere grad kan arbejde med din hjerne i stedet for mod din hjerne.

Læs mere og tilmeld dig her

13.maj:Emilia van Hauen: Du er aldrig alene… – Altid på. Altid social. Altid urolig

Kom med til et spændende foredrag, hvor Emilia van Hauen, stiller skarpt på hvilke udfordringer vi som moderne mennesker har i en digital tidsalder. Samt giver indsigt i, hvad der skal til for, at vi både som individer føler en grundlæggende ro i vores egen eksistens. Og sætter spotlyset på hvilke typer af fællesskaber, som vi gør klogt i at dyrke, så vi alle får det bedre. Sammen.

Emilia van Hauen er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og citerede kultursociologer, og har fingeren på pulsen hvad angår tidens trends og sociale tendenser i samfundet.

Læs mere og tilmeld dig her 

Du kan få et overblik over alle planlagte netværksarrangementer her. Tilmeldingen er åben, så du kan allerede nu sikre dig en plads.

Rigtig glædelig forår.

Dato: 8-01-19