Beskrivelse

Indenfor komfortzonen har vi overskud til at være den bedste version af os selv. Vi handler overvejet i forhold til vores værdier, men når vi bevæger os ud i udviklingszonen, bliver vi udfordret.

MEN! Det er netop i udviklingszonen, at du kan gøre din komfortzone større og booste din selvtillid. Det skal vi arbejde med denne aften, hvor du kan blive udfordret på nogle af dine overbevisninger af den tidligere officer og jægersoldat Mikkel Schjøtz. Og hvem ved, måske får du endda rykket ved nogle af dem?

I udviklingszonen bliver vi nødt til at sige til eller fra. Nogle tolker det som et nederlag at sige fra, men gøres dette på den rigtige måde, er det ofte med til at frigøre energi. Samtidig giver det mulighed for, at opgaven kan blive løst af andre på en (måske) bedre måde.

Men hvordan gør man lige det? Hvordan holder du på retten, evnen og muligheden for at sige fra? Og hvordan siger du fra på en god og konstruktiv måde?

Vi kan rykke ved egne overbevisninger for, hvad vi kan, vil og tør, hvis vi har tillid til os selv. Kom og få testet, udfordret og måske endda rykket ved nogle af dine overbevisninger sammen med Mikkel Schjøtz og en masse andre engagerede mennesker.

Dette netværksarrangement bliver en blanding af oplæg, øvelser og refleksioner.

Om oplægsholderen

Mikkel Schjøtz

Mikkel Schjøtz er tidligere officer og jægersoldat. Han har været fuldtidskonsulent siden 2003 i sit eget firma Team-Action, som har speciale i praktisk leder- og teamtræning. Mikkel arbejder både i ind- og udland og løser også opgaver som sikkerhedskoordinator og rådgiver på TV optagelser. Derudover har han altid gået op i selv at rykke egne mentale og fysiske grænser.

Tid og sted

Afholdes den 7. december kl. 17-20 (inkl. forplejning)

Selve programmet slutter kl. 19.00, herefter er der servering og mulighed for at blive og snakke deltagerne imellem indtil kl. 20.

Bliver afholdt et sted centralt i Silkeborg. Nærmere info bliver udsendt pr. mail.

Pris

Arrangementet er gratis for alle medlemmer af InnovationSilkeborg.

Kontakt os på 3073 9630 eller ls@innovationsilkeborg.dk, hvis din virksomhed kunne have lyst til at snuse lidt til foreningen og overvejer at melde sig ind. Så kan vi indgå en aftale om et gæstevisit!

Pris for ikke-medlemmer kr. 450

Det får du med hjem

  • Øvelser til hvordan du i hverdagen kan arbejde med dine overbevisninger
  • Viden om hvordan du frigør mere energi og siger fra på en god og konstruktiv måde