Beskrivelse

En hjernesmart leder er en, der kender hjernens spilleregler. Og som ved, at alt handler om forbindelser – forbindelser i lederens hjerne, forbindelser i medarbejdernes hjerner og forbindelserne mellem leder og medarbejderne som mennesker og kolleger. Spørgsmålet er nemlig ikke, om du som leder sætter dig spor i dine medarbejderes hjerner, men hvilke spor du sætter!

– Scroll til bunden af siden for at tilmelde dig. 

Vidste du, at hjernen er formbar og ændrer sig i forhold til det, vi oplever? Der er et utal af forbindelser i hjernen, som hele tiden bliver styrket, svækket eller omformet som følge af, at vi bruger hjernen.

Hjernesmart ledelse er moderne ledelse skræddersyet til det 21. århundrede, hvor forskere i de seneste 10 år er blevet langt klogere på, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, og hvad det indebærer for vores præstationer, velvære og samspil med andre.

Det er dog langt de færreste ledere, der kender og mestrer hjernens spilleregler. Det er en skam, for når hjernen bliver gjort til en modspiller, dræner det både dig selv og din organisation for energi, fokus og resultater. Spiller du omvendt ”med” på hjernens betingelser, vil du opleve en lethed og en overraskende gennemslagskraft i din omgang med medarbejdere og andre mennesker.

Har du styr på dine medarbejders hjerner?
Ifølge Anette går ledelse først og fremmest ud på at facilitere hjerneprocesser – altså være en slags tovholder for de processer, der foregår i medarbejdernes hjerner. Det lyder umiddelbart ikke særligt behageligt, vel?

Men Anettes formål er at klæde lederne på til at få større gennemslagskraft; og hvilken leder vil ikke gerne lære, hvordan overspringshandlinger kan vendes til produktive aha-oplevelser? Eller vide, hvordan hjernen kan aflastes i en travl hverdag?

Hjernen forandrer sig, når det, der sker omkring den, betyder noget. Den skal opfatte, at der er noget relevant derude. Derfor; hold øje med, hvornår medarbejderne har lys i øjnene, hvornår de er engagerede, dribler med og sidder yderst på stolen for at bidrage. Det er lige præcis dét, lederen skal få frem i medarbejderne.

Anette Prehn tør udfordre og provokere – og hun gør det. At lede uden kendskab til hjernens spilleregler er som at lede med bind for øjnene, som hun siger.

Tag med denne aften og få indsigt i, hvordan du på en hjernesmart måde kan tackle mange af de udfordringer, som ledere står med i dag, samt hvordan du forbereder dine medarbejdere på forandringer og skaber arbejdsmiljøer, der fremmer læring og trivsel og begrænser negativ stress.

Om oplægsholderen

Anette Prehn

Anette Prehn er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til 12 bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. Det kickstartede hendes mission: at lave fremragende og jordnær videnskabsformidling; i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker.

Anette interesserer sig uendeligt lidt for traditionelt castede gladiator-debatter og anden sniksnak om samfundets og menneskers udfordringer – men til gengæld rigtig meget for nysgerrigt at udforske skæve, virksomme vinkler og for at bane vej fra videnskab til praktisk handling.

Tid, sted og tilmelding

Netværksarrangementet bliver afholdt den 7. november 2019 fra 17.00-20.00 (inkl. forplejning).

Sted: Campushuset, Bindslevsplads 17, 8600 Silkeborg

Tilmeld dig via formularen herunder

Du modtager efterfølgende en bekræftelsesmail. Husk at tjekke dit spamfilter, hvis den ikke umiddelbart dukker op, når du har tilmeldt dig.

Pris

Arrangementet er gratis for alle medlemmer af InnovationSilkeborg.

Har du spørgsmål til din tilmelding, så kontakt Anne Sofie Persson på 27248566 eller asp@innovationsilkeborg.dk

Pris for ikke-medlemmer kr. 450

Efter den 1. november er tilmelding bindende

Det får du med hjem

  • Helt ny indsigt i – og forståelse af reaktionsmekanismer i os mennesker.
  • En referenceramme til at hjælpe din organisation og dermed den enkelte medarbejder på vej, i de konstante forandringer vi som samfund og virksomheder er en del af.
  • Indsigt i hjernens spilleregler og værktøjer til at gøre din organisation hjernesmart.
  • Pædagogisk anvendelige metoder til at træne dig selv i at være en leder, der faciliterer hjerneprocesser.