Beskrivelse

Inden for den nærmeste fremtid regner flere eksperter med, at kunstig intelligens for alvor slår igennem. Det betyder, at computere bliver i stand til at løse en lang række nye opgaver bedre end mennesket –  f.eks. at skrive kontrakter, køre bil og diagnosticere patienter.

Kunstig intelligens (AI) gør computere i stand til at løse stadig mere komplicerede opgaver, hvilket vil have en radikal indvirkning på virksomheder, organisationer og samfundet.

For de fleste er det dog svært at gennemskue, hvad kunstig intelligens egentlig er, og hvordan det kommer til at påvirke os i de organisationer og sammenhænge, som vi indgår i.

Hvordan kan vi f.eks. indbygge kunstig intelligens i vores services eller produkter? Hvordan kan det påvirke modtagernes forventninger til hvad vi leverer? Og hvad kan vi bruge vores data til?

Kom og deltag i en spændende diskussion, hvor tidligere forsker i kunstig intelligens, leder og nu labagent Thomas Terney vil fungere som tour guide i den kunstigt intelligente verden.

Om oplægsholderen

 

Thomas Terney

Thomas Terney er positiv futurist, entreprenør, konsulent og foredragsholder. Med en kandidat i økonomi og phd i kunstig intelligens har han arbejdet mange år indenfor biotech i krydsfeltet mellem ledelse, digital innovation og forretning. Han hjælper nye startups med deres forretningsmodeller og etablerede virksomheder med deres digitale transformation. Derudover er han i gang med to bøger og ved at opbygge et startup indenfor kunstig intelligens og personlighedsanalyse.

Tid og sted

Torsdag 8. juni kl. 17-19.30 (inkl. forplejning undervejs)
Programmet slutter kl. 19.30, men der er mulighed for at blive og snakke deltagerne imellem indtil kl 20.

Mødet bliver afholdt hos:
Per B. Christensen & Co. A/S

Kejlstruphøjvej 2
8600  Silkeborg

Pris

Arrangementet er gratis for alle medlemmer af InnovationSilkeborg.

Kontakt os på 3073 9630 eller ls@innovationsilkeborg.dk, hvis din virksomhed kunne have lyst til at snuse lidt til foreningen og overvejer at melde sig ind. Så kan vi indgå en aftale om et gæstevisit!

Pris for ikke-medlemmer kr. 450

Det får du med hjem